Dallund

Dallund var et stort skub videre i livet for mig. Jeg fik sat ord på min frustration, vrede og afmagt. Men bedst af alt fik jeg dét netværk, som jeg virkelig havde savnet under min sygdom, men også i tiden efter endt behandling.

Mandag den 7. maj 2007 stod jeg sammen med 13 andre unge kvinder i alderen 18 – 34 år på Odense Banegård. Ingen kendte hinanden, og vi havde på daværende tidspunkt kun én ting til fælles; vi havde alle haft en kræftdiagnose. Det var ikke meget, vi sagde til hinanden i den halve time, vi ventede på taxaen. Turen fra Odense Banegård til Dallund var også lidt tavs. Bortset fra de få af os, hvor munden aldrig står stille! Men nogle af os har nok tænkt tanken: ”Det her er slet ikke mig, lad mig komme hjem igen”. 6 dage med 15 mennesker, der aldrig havde mødt hinanden før, og det vi havde tilfælles var en sygdom, vi bare helst ville lægge bag os.

Vi ankom til Dallund slot - og hvilket syn. Så skønt og dejligt et sted havde jeg ikke set længe. Syrenerne stod i fuldt flor, og jeg mærkede med det samme en ro, som jeg havde savnet.
Vi blev budt velkommen af personalet, og fik med det samme anvist hver vores værelse. Fik blot lov til at stille kufferten, for derefter at samles i spisesalen. Traditionen tro skulle vi synge en salme og fik samtidig at vide, at vi skulle synge hver morgen. Lidt højskoleagtigt, men i luksusudgaven. For der sad vi, 14 piger som prinsesser på slottet. Med udsigt over søen - og her var bare så skønt og fredfyldt. Værelserne var lækre og nyistandsatte. Nogle større end andre, med plads til en evt. pårørende.
Vi blev informeret om, hvad denne uge ville byde på, og det var ikke så lidt. Det lød alt sammen meget spændende, men også lidt grænseoverskridende. Herefter blev vi delt op i grupper af 3, og skulle ud og gå en tur rundt om søen og lære hinanden at kende. Hvilket heldigvis gik rigtig godt. Vi var alle hurtigt på bølgelængde, og der blev virkelig snakket.

Den fælles præsentation var næste punkt. Jeg var rigtig nervøs. Havde jeg nu også været syg nok til at komme her til Dallund? Ville jeg klare præsentationen uden at bryde sammen, især når jeg skulle fortælle om min mand, mine børn, og om alt det, der bare lå lige under overfladen og trængte sig på?  Jeg valgte at være den første til at præsentere mig selv, så var det overstået. Det var hårdt. Men endnu hårdere at høre alle de andres historier, som gik dybt ind i mit hjerte. Samtidig fik jeg også den følelse, at jeg endelig var et sted, hvor andre forstod mig 100%, og det var befriende.

Resten af ugen var intet mindre end fantastisk. Vi opbyggede et helt utroligt sammenhold, og selvom der blev snakket rigtig meget sygdom, var det på en måde, jeg ikke havde prøvet før. Her skulle jeg ikke forklare så meget. Alle vidste, hvordan jeg havde det, og det var utroligt afslappende. Alle mine tanker, følelser og oplevelser var lige pludselig noget, som jeg ikke var alene om. Her var vi 14 unge mennesker, som alle ønskede at komme videre med livet. Vores liv havde været sat på standby i en periode, uden vores accept. Her startede processen med at få livet igen.

Vores ugeprogram så således ud:

Mandag:

• Velkomst på Dallund
• Præsentation af hele ugens program
• Søen rundt 3 og 3
• Fælles præsentation
• Rundvisning på slottet
• Sang og musik: Underholdende og godt for lungerne

Tirsdag:

• Inden morgenmad: Frivilligt gå - eller løbe tur søen rundt
• Foredrag om "Kræft & Psyke" v/ rådgiver
• Foredrag om "Behandling og senfølger" v/ læge
• "Tilbage til studie eller arbejde" v/ socialrådgiver

Tilbud: Krop & Kunst: Sjovt og virkelig en udfordring. Se alle malerierne under linket: Malerier & digte af tidligere kursister.

Onsdag:

• Inden morgenmad: Frivilligt gå - eller løbe tur søen rundt
• "Kost, kræft og sunde vaner" v/ diætist
• Fysisk aktivitet. Da jeg var af sted, bestod dette i at klatre op i et birketræ iført klatreudstyr og med hjælp fra en instruktør. En fantastisk udfordring.
• Foredrag om "Kræft, behandling, senfølger og seksualitet" v/ sexolog

Tilbud: Værkstedsaktiviteter hvor vi kunne male, lave smykker, krakelere, mv. (se billede til højre af bogen, der blev til i en sen nattetime, og indeholder søde hilsner fra alle).

Torsdag:

• Inden morgenmad: Frivilligt gå - eller løbe tur søen rundt
• Fysisk aktivitet v/ fysioterapeut
• " Unge & Kræft". Oplæg og dialog med Bibi Hølge-Hazelton, samt oplæg v/ Bjørn & Mette, 2 tidligere Dallund kursister.
• 1 times massage af fysioterapeut
• Personlig samtale efter eget valg, hos f.eks. en psykolog, sexolog eller hvem man ønskede at tale med
• Samtalegruppe. Vi havde lavet forskellige grupper, vi kunne tilmelde os. F.eks. en gruppe for enlige, dem med børn, uden arbejde osv.

Foredrag om "Proof of life" v/ Tim Barret (tidligere Dallund kursist)

Fredag:

• Inden morgenmad: Frivilligt gå - eller løbe tur søen rundt
• Foredrag v/ en præst om ”Hvem ejer livet”
• Gruppesamtale
• Handleplan (som vi fik præsenteret om mandagen), skulle laves færdig og fremlægges. Ii dag hjælper vi hinanden med at holde fast i den.

Festaften

Lørdag:

• Inden morgenmad: Frivilligt gå - eller løbe tur søen rundt
• Afsked med Dallund

Hver dag fik vi serveret 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider, bestående af superlækker og ernæringsrigtig mad.

Jeg har valgt ikke at skrive mere ved hvert punkt, da programmet ændrer sig for hvert hold. Foredragsholderne var yderst kompetente, og der blev sat gang i mange diskussioner og stillet mange spørgsmål. Dagens program var meget koncentreret, hvilket også var rart. Jeg følte, at der hele tiden skete noget. Enkelte foredrag var måske lidt lange, og den fysiske aktivitet var der ikke så meget af. Men det blev hurtigt en vane, at gå nogle ture rundt om søen i løbet af dagen, når der lige var en pause. Enten alene eller sammen med andre. Der var også mulighed for at låne en cykel eller ro en tur på søen.

De 6 dage gik rigtig hurtigt. Aftenerne blev brugt i hyggestuen eller i værkstedet, og her fik vi virkelig grinet. Vi var kun piger på vores hold, men opholdet henvender sig til begge køn. Hvilket også blev bevist af 2 unge mænd, som har været kursister på Dallund. De holdt foredrag om netværksgrupper for unge, og hvordan fysisk aktivitet kan bruges som et led i rehabiliteringsprocessen.
 
Jeg har været meget glad for opholdet på Dallund. Dog ville jeg ønske, jeg havde været afsted lige efter min behandling, for det tror jeg havde været sundt for mig. Jeg har delt tanker med disse piger, som jeg ikke har delt med andre, da jeg er bange for andres reaktion og mangel på forståelse. Jeg har stadig dårlige dage, og er bestemt ikke kureret for tanken om, at kræften kan komme tilbage.

Men jeg har nu et netværk, som forstår mig. F.eks. når man skal til kontrol, hvilket er noget man aldrig vænner sig til. I ugerne inden kontrollen føler jeg med det samme, at jeg har det skidt og har ondt forskellige steder. Men det har hjulpet, at jeg i dag har pigerne fra Dallund, især Louise. Vi følges i dag til kontrol og det er super hyggeligt. Det er noget andet, at være til kontrol sammen med en som selv har været det hele igennem, og som kender følelsen i kroppen inden man skal ind til lægen og have svaret fra blodprøverne og scanningerne.
Vi følger alle hinanden og ser de fremskridt, vi hver især gør i kampen for, at få kontrollen over vores liv tilbage