| Tankerne bag
Inderst inde vidste jeg godt, at den var helt gal, men håbede og bad til, at det bare kunne kureres med penicillin og snart ville gå væk. Det gjorde det ikke. Den 17. januar 2005 fik jeg konstateret lymfeknudekræft. Et diffust storcellet b-lymfom, som er et non-Hodgkin-lymfom. Meget aggressiv, men dermed også meget følsomt over for kemoterapi. Et ”nyt” liv i kræftens magt starter her. Et liv man ikke kan forberede sig på, for hver dag bliver en prøvelse. Jeg var 32 år da fik diagnosen, min mand Kim 33 år, vores store søn Gustav 3½ år og yngste søn Konrad 8 mdr. Desperat og uvidende om diagnosen læste jeg alt, hvad jeg kunne om kræftsygdommen. Prøvede at finde historier om andre, som havde været igennem det samme, som jeg og min familie nu skulle igennem. For ud over sygdommen kommer alt det andet, som kan være svært for pårørende at sætte sig ind i. Jeg savnede at komme i kontakt med andre ligesindede, men havde ikke overskuddet. Følte mig pludselig meget alene, som en helt anden person ingen andre forstod. Mine tanker med denne webside, er ikke at fremstå som et lykkeligt eksempel på at have vundet over kræften, for det findes ikke. Der er ingen, som kommer lykkelige igennem et sygdomsforløb. Men jeg håber min historie, mine oplevelser og erfaringer kan fortælle, at det at tænke mærkelige tanker, savne ligesindede, miste håret og måske sit selvværd er meget normalt, når denne sygdom rammer en. Det er ofte betryggende at høre andres historie og vide at der er andre som har været igennem det samme, som man selv sidder i lige nu. De varmeste tanker til alle jer, som har hjulpet mig igennem sygdommen og med at få livet igen. Jeres breve & mails har været overvældende og er det eneste, jeg har gemt fra min sygdomsperiode. Den store omsorg og interesse I viste har betydet meget for hele familien, og vi vil aldrig glemme jer for det. Kærligst, Sine
Skrevet af Sine Heide Siegfried Navn & status:Sine Heide Siegfried, 34 år, 2 børn, gift
|
