4. Behandlingen virker

Østerbro, den 9. april 2005

Kære Alle,

ENDELIG, langt om længe har jeg i dag muligheden for at skrive noget positivt til jer alle i denne for mig ellers noget triste tid. Jeg var til scanning den 29. marts, på min elskede mands fødselsdag, hvilket må have bragt held, for resultatet er rigtig rigtig godt.

Den største af lymfeknuderne som sidder på venstre side af halsen var til at starte med 4 x 3 cm. Den er nu kun 0,9 x 0,9 cm.

Den største af lymfeknuderne bag brystbenet ved lungerne var 6 x 7 cm. Den skulle nu være helt væk.

Den største af lymfeknuderne i solarplexus og ned bag bughulen var 8,5 x 6,5 cm. Den er nu kun 1 cm.

Lymfeknuden i maven bag bughulen var 13,5 x 8,5 cm. Den er nu 3,8 x 3,2.

Så det er svundet med over 50% hvilket vil sige, at den behandling jeg får, er den rigtige. Så nu håber jeg bare, at når jeg har fået den 8 behandling, at alt er væk.

Jeg har lige afsluttet min 5. behandling i dag og kunne være lidt mere positivt indstillet, nu hvor resultaterne var så gode, men man tænker automatisk fremad. Det kan bare ikke undgås. Men jeg er rigtig glad for at det er gået så godt indtil videre. Men håber bare, at jeg ikke også skal til strålebehandling.

I sidste uge var jeg indlagt pga. min blodprocent var meget lav. Jeg havde det rigtig skidt og kunne knap nok gå, stå eller sidde, så jeg fik 2 poser blod, hvilket tog 6 timer. Næste dag skulle jeg undersøges for lungebetændelse, pga. den hoste og influenza jeg nu har haft i 4 uger. Men der var heldigvis ikke noget. Så jeg har fået noget skønt opium hostesaft jeg åbenbart bliver træt af, så jeg har muligheden for at kunne sove om natten. For de sovepiller jeg ellers skulle i gang med, fik man de vildeste tømmermænd af næste morgen. I forvejen føles det som om jeg lever i en konstant brandert pga. kemoen. Så det er rart at jeg kan kyle de sovepiller væk.

Jeg er stadig meget træt og fungere kun nogle få timer om dagen. Alt den nye medicin jeg hele tiden får gør, at jeg ikke kan rende så meget rundt. Jeg bliver meget døsig af det. Så jeg er faktisk kun herhjemme. Min kondition er lig med 0, og kan derfor ikke gå en ganske lille tur. Det er alt for hårdt for mig. Men så længe man har sin lille familie som jeg ved kommer hjem hver efter middag, så har jeg noget at se frem.

Gustav har lige haft en periode, hvor han har været meget ked af det hele. Han kan bare ikke lide at mor er syg, og spørger selvfølgelig hele tiden hvornår jeg kommer med på legeplads, i Zoo, biografen, svømmehallen mv. Han glæder sig til sin fødselsdag hvor jeg meget gerne skulle være rask. Før glædede Gustav sig til at skulle tømme sin sparegris på selve dagen, for så skulle han købe en bil og køre for far & mor. Hvilket jo ville være dejligt med en lille chauffør. Men nu skal pengene går til noget helt andet. Næste gang Gustav skal til frisøren vil han købe nyt hår til mor for sine sparepenge!!!!

Jeg blev selvfølgelig dybt rørt over hans søde tanke og kan slet ikke forstå hvordan en lille dreng kan have så store tanker. Han bruger meget tid på at tænke over alt det her. Hvilket er ekstremt hårdt for mig som mor at se på. For jeg ved jo det er min skyld at han går rundt og tænker på den måde, men jeg kan ikke gøre andet end at være positiv og håber på det bedste. Men det er hårdt!

Lige nu er begge drenge hos farmor og mormor, så jeg kan hvile mig mellem mine 3 behandlingsdage. Det trænger jeg til. Kim er nemlig ude at rejse. Nogle gange har man bare brug for at være sig selv og bare slappe helt af.

Vi nærmer os Konrads 1 års fødselsdag den 16. april, som han jo skal dele med vores Kære Dronning. Så bliver der jo altid flaget i byen. Vi har ikke kræfterne til at holde noget på dagen, andet end for nærmeste familie. Så først senere på sommeren, vil vi holde en stor samlet fødselsdag. Men det kommer I til at høre mere om.

Endnu engang 1000 tak for alle jeres søde mails, breve, kort og SMS. Det er bare så hyggeligt at læse. Det støtter mig og min familie meget gennem denne tid. Alle jeres breve mv. er lagt ind i en bog, så vore familie kan følge med i alt det gode, I gør og skriver til os. En bog jeg selv har læst igennem flere gange, når humøret var noget lavt. Det har været en kæmpe hjælp at læse nogle ”gå på mod” linier, så jeg kan komme videre i min grædende uretfærdige lille verden.

Kærligst fra Sine