7. Jeg holdt løftet til Gustav

Østerbro, den 14. august 2005

Kære Alle,

Så er vi tilbage igen efter vores 3 ugers dejlige ferie. Dog lidt trist med al den regn, nu hvor jeg ikke kan rejse uden for Danmark, endnu. Men sommeren skulle jo komme i næste uge, det er jo klart når vores ferie nu er overstået!!!!

1000 tak for alle jeres mails, SMS og opkald. Især efter endt strålebehandling. Jeg har ikke lige fået svaret tilbage da vi har været i sommerhus og vores tlf. og netforbindelse var ikke i top. Herefter har vi været i Skagen og på Fyn. Jeg trængte bare til at komme væk fra det hele og ikke snakke sygdom. Gustav gider heller ikke høre på det. Han har faktisk været meget præget af alt det her, men er i ferien vendt 180 grader. Det er bare så dejligt at se ham smile og være glad igen.
 
Strålebehandlingen er gået ud over forventning. Kvalmen var til at have med at gøre. De piller jeg fik, har taget det meste. Den eneste bivirkning var mit spiserør som blev generet. Men så lære man at tygge maden ekstra godt. Jeg er stadig ”skoldet” på ryggen. Men det er nu endelig på retur. Under behandlingen begyndte jeg, at få hår på hovedet igen samt øjenbryn og vipper. Det er bare så fantastisk. Så jeg holdt mit løfte til Gustav om, at jeg havde hår på hovedet på hans fødselsdag. Det var ikke meget, men det kunne skimtes. Nu er det allerede meget længere, hvilket kan ses på det vedhæftede billede. Der er jo en del af jer jeg stadig ikke har set, så sådan ser jeg ud! (det billede som pryder forsiden på denne webside).

Nu starter endnu en ny ventetid. Jeg skal først til scanning den 12. september. Som alle de andre gange har det været en eller andens fødselsdag og denne gang er det på Anne Katrines fødselsdag. Så mon ikke det kan bringe mig held! Resultat får jeg først den 24. september. Der skal gå 2 mdr. fra sidste strålebehandling da strålerne stadig arbejder inde i kroppen og herefter skal kroppen have ro. Denne scanning skal vise om de restforandringer som stadig var tilbage, er vokset siden sidste scanning. Hvis ikke så er det bare arvæv. Selve strålingsfeltet blev noget større end jeg lige havde regnet med. Jeg havde fået oplyst der bare var en lille knude tilbage i maven på 3 cm, men så blev der alligevel fundet en del restforandringer i maven og på hele min rygsøjle. Så jeg har fået stråler på hele overkroppen, forfra og bagfra. Så kunne jeg bedre forstå hvorfor at de havde tatoveret et så stort strålingsfelt. Men nogen gange orker man bare ikke at spørge, netop fordi man kan tænke sig til at svaret er negativt.

I dag har jeg det rigtig godt og synes selv, jeg har det meget bedre end før jeg fandt ud af at jeg faktisk var syg. Så jeg prøver så vidt det er muligt at have en normal hverdag. Dog er jeg blevet noget slap i betrækket og skal starte genoptræning på tirsdag, hvilket jeg glæder mig meget til. Det er bare så dejligt at kunne stå ud af sin seng og bare have det godt. Hygge om sine guldklumper og min højt elskede mand. Vi har fået gået rigtig mange ture og leget meget på legeplads.

Mange har spurgt om det er en arvelig kræftsygdom og det er det IKKE. Den kan bare lige pludselig opstå. Jeg tør næsten ikke skrive hvordan, for det er lidt skræmmende. Det er celleforandringer i lymfeknuderne, hvor et gen pludselig begynder at kæmpe imod de andre gener i kroppen. Man kender ikke årsagen, men en virusinfektion kan spille en rolle. F.eks. en halsbetændelse. Kroppen prøver at bekæmpe sygdommen, og pludselig kan den begynde at bekæmpe sig selv i stedet. Så det er ikke tobaksrøg eller afblegning af mit hår der har skyld i det. Men jeg har dog fået meget respekt for alt det der ellers kan forårsage kræft. Det var bestemt ikke noget rart syn, at være på en kræftafdeling. Så der er MEGET røgfrit hjemme hos os. Og en eksryger er vel også altid endnu værre. Selvom det er mange år siden, jeg selv har røget.

I må alle have det rigtig dejligt og endnu engang af hele mit hjerte tak, for alle jeres søde ord.

Knus fra Sine