Østerbro, den 1. maj 2005 Kære Alle, Ak ja solen skinner, men ikke så stærkt på mig i disse dage. Jeg var til scanning i mandags med henblik på strålebehandling og det skal jeg desværre også lige igennem. Faktisk er næsten alt cancer væk (hvilket er rigtig rigtig positivt og jeg er meget glad og taknemlig), dog med undtagelse i maven, ved bughulen / rygsøjlen og det er her jeg skal have strålebehandling. Der er ikke særlig meget tilbage, men de sidste 2 omgange kemoterapi kan sikkert ikke ikke få bugt med det. Onsdag den 4. maj starter jeg 7. behandling og 18. maj (dagen efter min fødselsdag) starter jeg den 8. og sidste behandling. Herefter får jeg 1 måneds tid til at slappe af i og skal prøve, at få min krop til at komme sig lidt. Så står den ellers på strålebehandling, hver eneste dag i en hel måned (minus lør & søn). Så omkring Gustavs fødselsdag den 24. juli skulle jeg være færdig, håber jeg. Til Gustavs store fornøjelse har jeg fået min paryk, den er han rigtig glad for. Men han vil nu stadig gerne have at jeg får mit eget hår igen, som ikke skal tages af bare fordi jeg skal sove. Dog går der jo nok et stykke tid endnu, da strålebehandlingen kan bevirke at håret stadig ikke vokser ud foreløbig. Ellers vil bivirkningerne til strålebehandlingen være kvalme, træthed og blodmangel samt evt. skoldning det sted de bestråler. Men det kender jeg jo allerede en del til!!! Desværre ligger strålefeltet også meget tæt op ad mine nyre og jeg skal derfor først til undersøgelse for om den ene er stærkere end den anden, hvis de skulle komme til at ramme. Men de har bare at sigte rigtig!!!!! Jeg fik min 6. behandling den 20 – 22 april samt 3 blodtransfusioner. Denne gang har jeg haft det meget bedre. Ingen sygdomme oveni andet end en let snue. Børnene har haft skoldkopper, men var ikke mærket af det og blev passet af mormor, så jeg stadig havde mulighed for at slappe af. Men det har været rart at få sin stemme igen og kunne stå op hver morgen kl. 6 uden at have kvalme/tømmermænd og skulle famle sig rundt halv stiv pga. kemoterapien. Bare det at kunne gå rundt og hygge sig herhjemme og være glad, det har været en stor befrielse. Så nu håber jeg at de næste 2 behandlinger forløber på samme måde, det kunne være rigtig dejligt. Man føler sig mere som menneske, når man ikke skal ligge ned i sin seng hele dagen. Bare at kunne fungere som mor for sine børn, det er en meget stor lettelse. Ingen tvivl om at jeg stadig er meget træt, og har det skidt, men så længe det er til at overskue. Vincristin som er en del af indholdet i behandlingen, blev denne gang sat lidt ned, da jeg er begyndt at blive følelsesløs i fingre og tæer. Endnu en bivirkning af kemoterapien. Dog kan følelsesløsheden blive et varigt mén. Lige nu er jeg ikke i stand til at knappe skjorter, lyne alle lynlåse, åbne ting og sager. Det er også svært for mig at sidde og skrive på tastaturet, hvilket også er hvorfor jeg ikke har været så flittig til at skrive tilbage denne gang. Det skulle blive bedre efter endt behandling, men måske først efter 1 års tid. Til gengæld er jeg begyndt at tale mere i telefon, det går meget bedre psykisk for mig, så jeg skal nok svarer den hvis jeg er hjemme, eller ikke lige sover. Ellers havde vi en rigtig hyggelig 1 års fødselsdag for Konrad den 16. april. Tak for alle de fine kort og breve. Han blev rigtig forkælet og alle bedstemødrene havde stået i køkkenet og lavet de skønneste kager og boller. Så han blev ikke snydt, selvom jeg som mor havde meget dårlig samvittighed over ikke at kunne holde en stor fødselsdag, men det må blive til næste år. Jeg modtager heldigvis stadig rigtig mange søde og opmuntrende mails/ sms'er samt skønne buketter. Det er bare så hyggeligt og ud over al forventning. Vi værdsætter det rigtig meget. Alt bliver printet ud og sat ind i en mappe, så også vores familier kan se, hvor skønne venner/veninder vi har omkring os. Det er også rart når jeg har en rigtig skidt dag, at kunne læse noget positivt og få smilet tilbage på læberne. Så endnu engang TAK af hele mit hjerte! Kærligst fra Sine |